Gode webtekster fastholder læserne på hjemmesiden
Webtekster er en af de billigste markedsføringsformer. For ligger din tekst først online, er den tilgængelig for dine læsere 24/7. Og sørger du for at linke effektivt eller søgemaskineoptimere teksten, kommer dine fremtidige læsere af sig selv.
Nederst får du en oversigt over de forskellige typer webtekster. Og først mine anbefalinger til, hvordan du skriver gode webtekster, for læseren læser helt anderledes på web end på tryk:
Hele hjemmesiden blev bedre
“På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.
Og nu bliver læserne på min hjemmeside i dobbelt så lang tid, og antallet af nye besøgende er mere end fordoblet.”
Webteksternes sproglige greb og fokuspunkter
Skriv webtekster ud fra de her fokuspunkter
- Brug nyhedstrekanten, som jeg selv lærte på Journalisthøjskolen: Skriv det vigtigste først og uddyb.
Ligesom med nyheder sikrer du, at læsere, der bliver forstyrret undervejs, får det vigtigste med.Samtidig har du mulighed for at smide call-to-actions ind undervejs.
Måske kan du få din læser til at købe eller kontakte dig, uden han behøver at læse hele teksten færdig - Skriv tydelige overskrifter, så det bliver tydeligt for din læser, hvor han kan læse om hvad. Weblæseren skimmer tit, og finder øjnene ikke vigtige fokuspunkter midt i brødteksten, risikerer du at miste ham
- Gør teksten endnu mere overskuelig med luft og punktopstillinger
- Undgå at skrive tekst på tværs af hele skærmen og bryd gerne brødteksten med grafik og billeder
Forfin sproget i webteksterne
Et er den helt overordnede struktur i webtexterne. Noget andet er det rent sproglige, og netop fordi det er sværere at fastholde læseren online, er det endnu vigtigere, at din tekst er let at læse, end når du skriver til tryk:
- Skriv aktive verber eller bydemåde i stedet for passive udsagnsord. Særligt i salgsteksterne er bydemåden en fordel, fordi din læser skal have at vide præcist, hvad han skal gøre for at købe
- Pas på når du bruger ”ende”, ”else” eller ”inger. Disse endelser indikerer passivt sprog
- Undgå ”man”. Find det konkrete grundled i stedet: Hvem gør hvad?
- Reducer, hvor tit du skriver ”jeg”, og skriv ”du” så tit som muligt
- Undgå sætninger med mange kommaer. Tjek om du kan dele sætningerne op med et punktum
- Brug konkrete navneord
Oversigten over de forskellige webtekster kommer her
Hjemmesidetekster: Tekster på hjemmesiden. Uanset om der er tale om almindelige undersider uden SEO, SEO-tekster eller blogindlæg.
Blogindlæg: Webtekster, hvor du deler viden og ikke sælger. Kan skrives som SEO-blogindlæg
SEO-tekster: Tekster til hjemmesiden, skrevet mhp. at blive fundet på Google på et bestemt søgeord – udover at gøre læseren klogere
Metatekster: En lille tekstbid, der øger sandsynligheden for, at dine SEO-tekster bliver fundet af Google
Kategoritekster: Reklametekster til webshoppen, hvor du præsenterer alle produkterne i en bestemt kategori
Produktbeskrivelser: Beskrivelser af det enkelte produkt. Ofte i en webshop
Tekster til webshop: Kan både være kategoritekster eller produktbeskriveler.
Onlinetekster: Kan både være tekst til hjemmesiden eller nyhedsbreve
Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig
Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage
Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.
Emotionelle kundetyper bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.