Med direct marketing rammer du kunderne præcist

Hvad er direct marketing?

Direct marketing er markedsføring til en udvalgt målgruppe. Derfor rammer du potentielle kunder, der har et behov – fremfor at skyde med spredehagl. Og du undgår at bruge dine kostbare markedsføringskroner på fejlslagen markedsføring.

Direct marketing består oftest af e-mailmarkedsføring, direct mails eller telefonopkald.

E-mailmarkedsføring og direct mail marketing forveksles nogle gange, så indledningsvis gennemgår vi lige definitionen.

E-mailmarkedsføring er nyhedsbreve per mail. Her kan du enten

  • have en fast autoresponder, som dine læsere kan aktivere på din hjemmeside

  • sende nyhedsbreve løbende til en samlet liste

  • sende segmenterede nyhedsbreve, hvor du målretter indholdet efter, hvad læseren plejer at klikke på i dit nyhedsbrev

 

Direct mails er trykte breve, som du sender til udvalgte personer, der opfylder forskellige kriterier.

Det kan være, at de

  • bor i et bestemt område

  • købte deres første bil for 3 måneder siden

  • ejer en virksomhed med 10-20 medarbejdere

 

Nogle vælger primært direct mails, fordi markedsføringslovgivningen her er meget mere lempelig end ved e-mailmarkedsføring. Men der er flere issues du skal overveje. For lige så vel som metoderne er forskellige, er resultaterne det som regel også.

Derfor er du nødt til at lægge en grundig strategi, før du beslutter dig for den ene markedsføringsmåde frem for den anden.

En af forskellene er, at det kræver tilladelse fra læseren at sende e-mail marketing til vedkommende. Denne grund er en af de primære grunde til, at mange virksomheder vælger nyhedsbreve fra. For det kræver en indsats at få en stor liste med læsere.

Men har du først denne tilladelse kan du sende nyhedsbreve kontinuerligt, til læseren bliver klar til at handle hos dig.

Selv får jeg en del henvendelser fra kunder, der efterspørger salgsbreve og andre forretningsbreve. Og som regel udfordrer jeg dem. For med de allerfleste produkter og ydelser skal du ramme umanerlig præcist for at kunne motivere til et salg alene ved at sende et brev.

Men måske har du et produkt, der skal sælges i løbet af en kort periode. Og her kan direct mail være den rette metode. I så fald kan du komme langt ved at være meget grundig i din selektion af, hvem der skal have det fysiske brev. Og du kan komme endnu længere ved at følge op på dit brev per telefon bagefter eller hyre et telemarketingbureau til at gøre det.

Prisen for direct marketing på denne metode render imidlertid hurtigt op:

  • Selektion af målgruppe – evt. med assistance fra et digital marketing bureau

  • Udgifter til kuverter + porto

  • Praktisk arbejde i forhold til at pakke kuverten

  • Tid til at fange vedkommende per telefon bagefter – og evt. ringe tilbage

  • Tekster (Skal også finansieres, hvis du skriver nyhedsbreve, men her har du ikke udgifter til de forrige 4 punkter)

 

Hertil kommer, at du ikke har vundet noget i forhold til alle dem, der ikke køber noget. Hvis du i stedet bruger dine ressourcer på at samle læsere ind på dit nyhedsbrev, får du retten til at sende nyhedsbreve, lige så længe du vil – med mindre de aktivt afmelder sig nyhedsbrevet igen.

Telemarketing er den mest direkte form for marketing

Telemarketing er at ringe for at sælge per telefon. Og det, at du er i røret, tvinger aktivt modtageren til at forholde sig til dit budskab. Det giver dig en klar fordel her og nu. Særligt hvis du er afhængig af at sælge på den korte bane, kan denne metode være meget attraktiv. Ringer du til 10 udvalgte kunder, skal der nok være mindst en af dem, der tager telefonen, og så er du i gang.

Imidlertid giver metoden også flere ulemper:

  • Det er dyrt i tid at ringe – og ringe tilbage

  • Du skal ringe på et heldigt tidspunkt for at have succes med dit opkald. Hvis ikke, risikerer du at irritere og forstyrre den potentielle kunde, hvilket aldrig er en god indledning på et samarbejde

  • De fleste opfatter det som slidsomt at ringe forgæves og at blive afvist

  • Al den tid, du bruger på at ringe til de forkerte, får du ikke noget som helst ud af

 

Når det er sagt, kan det sagtens være rentabelt for dig at arbejde med telemarketing. Men du skal være meget bevidst om, hvad du vil have ud af det, for at du kan bruge din tid rigtigt.

Hvis du har sendt direct mails ud til potentielle kunder, har du allerede investeret en vis mængde ressourcer og lavet en stor del af forarbejdet. Derfor kan det sagtens være investeringen værd at ringe og følge op. Eventuelt kan et af dine udvælgelseskriterier være, at du kun vil sende fysiske breve til personer, der forventes at være kontaktbare per telefon.

Du kan også ringe op til de mest aktive læserne på dit nyhedsbrev. Også her er en stor del af dit forarbejde lavet. Og samtidig lærer du jo din målgruppe bedre at kende og får måske input til flere nyhedsbreve.

Husk markedsføringsloven ift. direct marketing

Det kan blive dyrt at overtræde markedsføringsloven. Samtidig er det uprofessionelt og hæmmer dine muligheder for salg.

Blogbanner nyhedsbrev
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER