Søger du en copywriter med stor online erfaring?

Med en dygtig copywriter sikrer du, at

  • dine markedsføringstekster skrives rigtigt, så de sælger
  • teksterne tænkes ind i din samlede markedsføringsstrategi
  • du rammer din målgruppe, så du får de rigtige kunder, der bliver tilfredse og skaber mersalg
  • det er tydeligt, hvorfor netop du er eksperten på dit område

 

Samtidig slipper du for at

  • bruge tid på både at lære at skrive de forskellige former for markedsføringstekster og efterfølgende at skrive dem
  • skrive teksterne om uden at blive helt tilfreds
  • bekymre dig om, hvorvidt du fremstår uprofessionel, fordi teksterne ikke er skrevet rigtigt

 

Med en professionel copywriter kan du både bevare kontrollen over dine tekster og opnå kapow-effekten, så kunderne tydeligt kan se, på hvilke områder du er blandt de førende, og får lyst til at blive kunde hos dig. Og måske professionel tekstforfatning tjene sig selv hjem og mere til, længe før de ville blive færdige, hvis du selv skulle skrive dem.

kommunikationskursus

Hvad er en copywriter?

Definitionen på en copywriter er en skribent, der skriver tekster med det formål at få læseren til at foretage en handling. Også kaldet en tekstforfatter.

Læs mere om copywriting nederst på siden.

Hyr en erfaren copywriter, der rådgiver dig strategisk

Den tekstforfatter, du søger, kan være mig. Jeg hedder Majbritt Lund, er uddannet journalist og har haft mit eget kommunikationsfirma siden 2007. Jeg kan skrive dine tekster, uanset om du har brug for nyhedsbreve, SEO-tekster, webtekster, salgsbreve, forretningsbreve, personaleblade, artikler, produkttekster, kategoritekster, blogindlæg, pressemeddelelser eller kundecases.

Min brede erfaring kommer dig til gode, fordi jeg kender forskellen på de forskellige teksttyper og kan rådgive dig om, hvornår du vil nå dine mål bedst med den ene markedsføringsform frem for den anden. Og ofte udfordrer jeg mine kunder, når de efterspørger en konkret tekst. For jeg vil hellere takke nej til en opgave end tage en opgave ind, som jeg ikke tror vil give det ønskede resultat.

Samtidig kan vi sikre, at alle tekster spiller sammen, og jeg kan skrive alle typer reklametekster for dig, så du ikke er afhængig af flere forskellige skribenter. Hvis du gerne vil lære at skrive teksterne selv, kan jeg også undervise dig i, hvordan du gør. Det kan du læse mere om længere nede.

Mikael

Mikael Johnsen, videoproducent, Click Film ApS

Majbritts rådgivning gjorde min kampagne meget skarpere

“Hun har et ekstremt godt blik for, hvad der virker i nyhedsbreve og e-mailkampagner og rådgav også ud fra mit produkt og min position i markedet.

Hvor jeg havde troet, nyhedsbreve primært handlede om ord og skrivestil, fokuserede hun i stedet på retning, budskab og rød tråd – gennem hele kampagnen.

Derfor har jeg nu en kampagne med en pop up på hjemmesiden + 9 mails, hvor alt indholdet fører hen til den videotype, jeg vil sælge gennem kampagnen.”

Copywriter med speciale i at ramme målgruppen

Effektive markedsføringstekster skal indeholde en række punkter for at få læseren til at handle.

Derfor skal du mindst kunne svare på de to spørgsmål her:

  1. Hvem er målgruppen?
    Med en certificering i emotionelle kundetyper kan jeg rådgive dig om segmentering og ramme din målgruppe meget præcist.

  2. Hvad skal læserne gøre, efter de har læst teksten?
    En tekst er god, når læseren læser den færdig. Men det er kun et delmål. Det primære mål er altid, at læseren foretager en handling, på fagsprog kaldet en call-to-action. Derfor er det så vigtigt, at vi lægger en strategi for, hvilken præcis handling læseren skal foretage, efter han har læst den specifikke tekst.


    Det kan være at

    1. udfylde en kontaktformular
    2. booke tid i kalenderen
    3. købe
    4. ringe
    5. læse mere på en anden side
    6. se en video
    7. lytte til en podcast

Et copywritingsamarbejde foregår typisk sådan her:

checkmark-blaa-firkantet-9

Forberedelse, hvor jeg læser udvalgte, relevante tekster om dig og dit firma

checkmark-blaa-firkantet-9

Interview med dig, hvor jeg stiller spørgsmål for at blive klædt på ift. dine spidskompetencer og ydelser eller produkter, så jeg bedst muligt kan sælge dig og dit firma – og fremhæve, hvordan du er anderledes end konkurrenterne. Takket være min journalistuddannelse er interviewet fokuseret og effektivt

checkmark-blaa-firkantet-9

Skriveproces, hvor jeg måske kontakter dig med mere detaljerede spørgsmål, som dukker op, mens jeg skriver. Disse spørgsmål handler typisk om at gøre det endnu tydeligere for kunden, hvorfor han skal vælge dig. Det kan også være forslag til at justere dine ydelser, så de bliver endnu lettere at sælge

checkmark-blaa-firkantet-9

Når du har modtaget teksten, kan du enten selv redigere i den, hvis der er behov for det, eller jeg kan gøre det på baggrund af din feedback

Dansk copywriting og gode spørgsmål

 Du profiterer af min journalistuddannelse på flere måder:

Dels kan jeg skrive solen sort. Dels kan jeg overskue selv store skriveopgaver og estimere tidsforbruget, før vi laver en aftale. Og endelig kan jeg stille de rigtige spørgsmål, så vi sikrer, at dine salgsbudskaber skrives ind i teksterne, og det bliver tydeligt for dine kunder, hvorfor de netop skal vælge dig – i stedet for dine konkurrenter.

Ofte bruger vi ekstra tid på spørgsmålet: ”Hvad kan du, som konkurrenterne ikke kan?”

 For mange har svært ved at svare på det. Eller også svarer de med så generelle vendinger, at konkurrenten lige så godt kunne have sagt det samme. Og så er vi lige vidt.

Derfor vil jeg spørge grundigt ind til, hvordan du arbejder, og hvilke resultater du har skabt, ligesom jeg gerne supplerer teksterne med udtalelser fra dine tilfredse kunder – efter aftale med dig. For tidligere og nuværende kunder sælger dig meget mere troværdigt, end du og jeg kan gøre.

Onlinecopywriter, forfatter og journalist

Med en baggrund som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole er jeg skolet i at fokusere på målgruppen og fastholde læserens interesse for indholdet i en tekst. Samtidig har jeg en effektiv interviewteknik, så jeg får dig til at fortælle netop det, dine læsere har brug for at vide for at blive kunder hos dig. Som bonus vil du sikkert opleve, at du også selv bliver skarpere på dine styrker, når du svarer på mine spørgsmål.

Netop fordi jeg ikke har din faglighed, stiller jeg formentlig de spørgsmål, som dine kunder også har brug for svar på. Og jeg formidler dit budskab med fokus på kundernes udbytte, så dine tekster kun handler om det, læserne behøver for at tage kontakt til dig.

Siden 2007 har jeg drevet mit eget kommunikationsfirma. Løbende har jeg specialiseret mig i onlinemarkedsføring og tekstforfatning til hjemmesiden, fordi moderne markedsføring giver mine kunder en række fordele, som de ikke får med mere traditionel markedsføring: Vi løser opgaverne én gang, hvorefter hjemmeside, blog, nyhedsbreve m.m. arbejder for os 24/7. Det er både billigt, effektivt og delvist automatiseret.

Kursus-i-nyhedsbreve
SEO

Særligt har jeg fokus på søgemaskineoptimerede tekster, nyhedsbreve og salgstekster og at tænke teksterne ind i mine kunders samlede markedsføringsstrategi, så vi sikrer, at tid og penge bruges rigtigt.

Jeg har udgivet 3 bøger om salg og markedsføring på Forlaget Frydenlund og flere e-bøger om samme emner. Derfor kan jeg også rådgive, give feedback eller ghostwrite i forbindelse med bogprojekter og freebies.

Planlægning er et af mine nøgleord, både når vi lægger strategien for, hvor og hvornår dine tekster skal bruges, og når jeg efterfølgende skriver dine tekster. Derfor bliver mine kunder tit overraskede over min leveringstid. Oftest bruger jeg 1-2 uger på at skrive et helt website, efter jeg har fået alle relevante oplysninger. Mindre opgaver løses som regel på under en uge. For du kan jo først tjene penge på mine tekster, efter de er offentliggjort, så det er vigtigt at komme i gang.

Har du brug for, at jeg samarbejder med dit webbureau, kommunikationsbureau eller reklamebureau, gør jeg gerne det. Jeg kan også henvise til såvel grafisk designer som fotograf eller webtekniker og agere projektleder eller marketingkoordinator.

Kira portræt (002)

Kira Paulli
Videoproducent, Pixiweb

Nu bliver de besøgende i dobbelt så lang tid

 Selv om jeg stort set ikke selv gør noget i forhold til Google, ligger flere af mine attraktive søgeord på side et, og jeg sælger for 70-80.000 kroner til nye kunder, der finder mig på Google. Hvert år. Og de er meget tæt på at købe, når de ringer.”

Læs mere

 “Jeg vidste godt, at Majbritt er effektiv og professionel. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt hun afleverede mine nye SEO-tekster, og at hun havde fanget så præcist, hvordan de skulle skrives. Det var mikroskopisk, hvad jeg ville have rettet.

På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.

Og nu bliver læserne på min hjemmeside i dobbelt så lang tid, og antallet af nye besøgende er mere end fordoblet.

Jeg leverer klassiske videoer, som kunderne kan have glæde af i mange år – og ikke eksperimenterende videoer, der ”spræller”. Det afspejler teksterne nu. Derfor ved kunderne, hvad de køber og bliver tilfredse.”

Hvad koster en copywriter?

Alle mine tekstopgaver løses gennem klippekort. Jo større klippekort du køber, jo bedre pris opnår du. Samtidig kan jeg arbejde mere effektivt ved at skrive flere tekster samtidig.

Du kan se en oversigt over mine copywriterpriser her. Du er meget velkommen til at ringe til mig og få en konkret pris og drøfte netop din opgave.

Jeg copywriter kun på dansk. Min pris er den samme, selv om du efterfølgende får teksterne oversat til engelsk, tysk, fransk eller andre sprog.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig på 27 12 11 14 eller sende en mail.

Du kan også booke en gratis samtale i min kalender. Skriv gerne et par stikord om, hvad vi skal tale om.

Er du i tvivl, om du har brug for nye tekster, giver jeg gerne en kort feedback på en af dine eksisterende tekster. Herefter kan du vurdere værdien af en investering i nye tekster.

Søger du skrivekursus eller 1:1-skrivetræning?

Ofte er det en fordel, at du også lærer at skrive nogle af dine tekster selv.

To muligheder:

  • Skrivekursus, hvis I er flere
  • 1:1-skrivetræning eller sparring på dine egne tekster

 

Lærer du at skrive og ramme din målgruppe, kan du fremover bruge mange af skriveværktøjerne til dine øvrige tekster, og når du skriver opdateringer på de sociale medier.

I et 1:1-skriveforløb indleder vi med at lægge strategien for den eller de tekster, du vil skrive. Her beslutter vi, hvordan du motiverer læseren til at udføre den ønskede handling, efter han har læst teksten.

Du får en række copywritertip til, hvordan du skriver teksten og begynder at skrive. Når du vurderer, at teksten er færdig, eller hvis du går i stå i skriveprocessen, får du feedback og fortsætter med at skrive, til teksten er færdig.

En meget koncentreret proces, der ofte er mere effektiv end at tage på kursus. Og samtidig slutter du af med én færdig tekst og kan forsætte med at skrive flere.

Hvis nyhedsbreve og blogindlæg er en væsentlig del af din markedsføringsstrategi, er det ofte rentabelt, at du lærer at skrive teksterne selv. Samtidig bliver du fremadrettet uafhængig af andre og kan skrive løs, når du vil.

En fordel, at Majbritt ikke er teknisk

“Da jeg snakkede med Majbritt første gang, var jeg i tvivl, om hun kunne skrive teksterne for mig, fordi det, jeg laver, er så nørdet. Men jeg kunne høre på de spørgsmål, hun stillede mig, at hun forstod essensen. Nu hvor vi næsten er færdige, synes jeg, at det ser rigtig fint ud, og jeg tror ikke, at nogen kunne have gjort det bedre.

Læs mere

Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv. Majbritt skrev mine tekster på baggrund af grundige interviews, så det nu er tydeligt for andre specialister, at jeg kan løse de helt tunge opgaver, samtidig med at de knap så specialiserede kunder også kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.

Jeg tænker, at det ligefrem var en fordel, at Majbritt ikke havde den tekniske forståelse, for hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen. Mens hun interviewede mig, kom jeg til at tænke grundigt over min egen virksomhed. Hun stillede nogle gode spørgsmål, og jeg blev igen og igen overrasket over mine egne svar. Blandt andet spurgte hun meget ind til min grundighed, fordi det er noget af det, min målgruppe vægter højt. Derfor er jeg selv begyndt at italesætte, hvor grundigt jeg arbejder, når jeg taler med nye kunder.”

Svenne Krap
Indehaver Kracon ApS

Hvad er copywriting?

Professionel copywriting er en skrivedisciplin, der kræver mere end ”bare at skrive en tekst”.

For den copywritede tekst skal få læseren til at foretage en handling. Om det så bare er at klikke på et link og læse mere om et emne, kræver det noget af læseren. Derfor skal dine tekster fange og fastholde læserens opmærksomhed fra første overskrift til sidste punktum.

Mange call-to-actions kræver mere af læseren end at klikke og læse. Skal han tilmelde sig et arrangement, booke et møde med dig eller købe et produkt, skal han betale med sin opmærksomhed, tid og måske også penge.

Og når dine tekster skal overbevise ham om at gøre det, kræver det en dygtig tekstforfatter, der både forstår dine USP´er, din konkurrencesituation og din målgruppe.  Samtidig skal teksterne skrives forskelligt, alt efter om de skal sendes ud som elektroniske nyhedsbreve eller fysiske salgsbreve, eller om de skal tiltrække kunder på Google som SEO-tekster.

Derfor er copywriting ikke et studiejob.

Dine tekster skal sælge for dig, når du ikke er der. Det kræver, at de bliver skrevet godt!

Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage

Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.

Kundemagneterne bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.

Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig

Kontakt-Majbritt-Lund

HAR LØST OPGAVER FOR…

kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
frydenlund
kundereference
Medstrøm
kundereference
kundereference

Skriv dit søgeord og tryk ENTER