Når journalister overvejer, om de synes din historie er relevant for læserne, vurderer de ud fra AVIS-kriterierne:
AVIS står for:
A-Aktualitet
V-Væsentlighed
I- Identifikation
S-Sensation
Og gerne kombineret med en konflikt!
[knap tekst=”Brug for hjælp til at komme i medierne” link=”https://www.majbrittlund.dk/pr-kampagner/”]
Aktualitet
Er der en specifik grund til at bringe historien netop nu?
Da DR’s tv-serie Sommer blev vist i tv, var der en aktuel anledning til at bringe en stribe artikler om demens, fordi det var et emne, mange talte om på netop det tidspunkt.
29. februar 2008 og 2012 gik alle de europæiske sjældne-patientforeninger sammen for at markere den første ”Sjældne-dag”, hvor de satte fokus på folk med sjældne sygdomme. Ved at lave den mærkedag blev der en aktuel begivenhed.
Alternativt kan nævnes, da Svend Auken døde efter at have haft prostatakræft i flere år. Her var også en aktuel anledning til at fokusere på den sygdom, eller hvordan den kan behandles.
Eller hvis regeringen eller regionerne vil ændre reglerne for en bestemt behandlingsform eller hvilke behandlinger, der skal finansieres af det offentlige.
Og så er der selvfølgelig klassikeren: ”Ny undersøgelse viser…” (her har du både aktualiteten og en masse research allerede).
Brug mærkedagene
Runde fødselsdage og jubilæer er oplagte muligheder til at skaffe omtale.
De opfylder aktualitetskriteriet og giver mulighed for en god personlig historie.
Familiehusene Greve fik på den måde omtalt deres 20 års jubilæum i Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde og Sydkysten. Se eventuelt deres pressemeddelelse Børnenes prik på landkortet.
Min egen far havde 40 års jubilæum som lagerekspedient for nogle år siden. Følgende passager er uddrag af omtalen i Århus Stiftstidende.
”…med et smil på læben. …Efter 40 år er han stadig meget glad for at gå på arbejde, hvorfor et liv på efterløn endnu ikke har fristet…har altid været meget engageret i sin arbejdsplads… ligesom han er meget afholdt blandt kollegerne på grund af sit altid gode humør og de mange firmaudflugter, han har arrangeret.”
Se, det sender et signal om et firma, hvor det er rigtig rart at gå på arbejde.
Vil I have avisen til at nævne jeres jubilæer, så ring eventuelt først til navneredaktionen og hør om deadlines, antal tegn, om de gerne vil have billeder etc.
Væsentlighed
Betyder historien noget for andre end afsenderen selv – og eventuelt en ganske lille gruppe omkring afsenderen?
Ændrer historien noget for andre end afsenderen?
Eksempler på væsentlige historier:
- ”Mindst 20.000 danskere lider uden at vide det af en sygdom, der kan give knogleskørhed og tarmkræft”
- ”Udbudsrunder slækker på kvaliteten”
- ”Tusindvis af danskere i kø efter fleksjob, mens arbejdsgiverne skriger efter hænder”
Identifikation
Har det noget med læseren at gøre?
Her er det vigtigt, at læseren enten kan se, at historien kunne have noget at gøre med enten dem selv eller nogen, de kender.
At en mexicaner får konstateret svineinfluenza, kan de færreste danskere identificere sig med. Derimod kan mange identificere sig med, at en fra New York har fået sygdommen konstateret, da mange kender nogle, der enten er på ferie eller forretningsrejse i New York.
Og når sygdommen bliver konstateret i Danmark, er det en endnu større historie, for så kan vi alle tænke: Det kunne ske for mig!
Du har opfyldt dette kriterium, hvis du kan få læseren til at tænke:
- ”Gid det var mig.”
- ”Godt det ikke er mig.”
- “Det kunne ske for mig.”
Sensation
Når en lam mand rejser sig fra kørestolen, eller en blind får synet igen, er det selvfølgelig en sensation, men mindre kan også gøre det.
Hvis en patient i en årrække har været forbi en stribe læger og specialister, der ikke kunne hjælpe, men så til sidst finder en metode, der hjælper, er dette punkt også opfyldt.
Selvfølgelig jo mere jo bedre.
At en kvinde får et barn efter 10 års barnløshed, eller at en førtidspensionist er kommet tilbage på arbejdsmarkedet er en større sensation, end at en person har færre smerter end før, efter vedkommende har prøvet en ny behandlingsmetode.
Min egen historie om Majbritt Lund-kuglepennen er også et eksempel på en sensationshistorie, da det er ret ualmindeligt at en kuglepen får så meget liv og opmærksomhed. Dette er dog en sensation i den mindre ende. Denne historie blev omtalt i Kommunikationsforeningens nyhedsbrev.
[knap tekst=”Kom tilbage til Gratis PR-råd” link=”https://www.majbrittlund.dk/gratis-rad/”]